
Skiftende udstillinger i Kunstnerværkstedet Kabeldepotet – året rundt
Samarbejde mellem Kunsthal Kongegaarden og Kunstnerværkstedet Kabeldepotet
Billedkunstneren Camilla Berner og Kunsthal Kongegaarden har inviteret kvindelige medlemmer fra Kabeldepotet til at indgå i et spændende samarbejde. Kvinderne fra Kabeldepotet og andre fra Korsør fra 10 år og opefter har deltaget i hendes workshops på Kongegaarden. Der blev modelleret over 200 figurer, som efterfølgende bliver brændt i Kabeldepotets ovne. Udstillingen er inspireret af Sprogøs vegetation og barske kvindehistorie.
*******************************************************************************

*******************************************************************************
Kunstnerværkstedet Kabeldepotet fejrer 25 års jubilæum
Det er 25 år siden, at en lille gruppe kunstnere af Korsør kommune fik lov til at benytte det nedlagte Kabeldepot til kunstnerværksted. I årenes løb har der været en del turbulens og usikkerhed om fremtiden for Kabeldepotet. I 2021 blev bygningen flot renoveret med en indvendig gennemsigtig konstruktion af glas, som ikke påvirker de gamle historiske rammer. De 40 kunstnere, som nu er tilknyttet værkstedet, kan arbejde året rundt i opvarmede og veludstyrede lokaler. Der er stor taknemmelighed for, at værkstedet stadig kan benyttes, og det ønsker foreningen at fejre.
Det blev festligholdt lørdag den 2. september for medlemmer og byrådet samt støtter og nære samarbejdspartnere.
Arrangementet er støttet af Harboes Byggeri a/s, Rema 1000 Skovvej Korsør, Korsør City, Trelleborgfonden – i samarbejde med Sydbank og Slagelse kommune.











*********************************************************************************følgende billeder viser forskellige aktiviteter på værkstederne








